I 16 år har Preben Lund haft sin gang blandt nogle af landets mest kriminelle. Et job som både afskrækker og fascinerer de fleste. For det er da underligt, sådan at være med til at spærre folk inde – ovenikøbet dem man har kunnet læse om i aviserne, fordi de har begået alvorlig kriminalitet.
I 16 år i fængsler bringer Preben Lund os ind bag murene og fortæller om de mange forskellige mennesker han har mødt og om de episoder han har oplevet – gode som dårlige.
Her er for eksempel historien om den unge mand, som uforvarende er kommet til at slå sin bror ihjel, den internationale storsvindler der fører sig frem med slåbrok med initialer broderet på brystet, psykopaten der brutalt har dræbt en chauffør, og narkomaner som er dømt for tyveri.
Preben Lund
Lademann, 2002